Side 3 af 4 Hvordan foregår det?
Den centrale problemstilling og invitation til Open Space laves i et forberedende møde. Både problemstilling og invitation formuleres på en måde, så de, der inviteres bliver inspirerede, provokerede og fokuserede på, hvad der skal arbejdes med. Invitationen skal samtidig sende et klart signal om, at der ikke er tale om noget traditionelt møde.
Et eksempel fra nogle af de seneste Open Spaces i Danmark:
"Vi skal lukke virksomheden, hvordan klarer vi det bedst muligt?", "Hvor arbejde eksistere ikke om 3 år, hvad skaber vi i stedet", "Er vores profession en uddødende race", "Vi vokser eksplosivt; hvordan håndterer vi vores egen udvikling, ideologi og glæde?".
Når et Open Space starter placeres deltagerne i en stor cirkel uden borde.
"Værten" oftest direktøren eller bestyrelsesformanden holder en kort (5-10 minutter) åbningstale, for 1) klart at udtrykke problemstillingen, 2) at alle deltagernes hjælp til løsningen er vigtig og 3) at der vil blive fuldt op på resultaterne fra Open Space.
Facilitatoren skaber fokus i gruppen, skaber det åbne rum og forklarer fremgangsmåden/metoden. Deltagerne går herefter i gang med at lave mødets dagsorden ved at tage netop det emne op som han/hun brænder allermest for og føler et personligt ansvar for. Det kan være idéer, problemer, løsninger, håb eller bekymringer, tekniske og praktiske problemer, eller hvad der end måtte være vigtigt for lige præcis denne person.
Når dagsordenen på denne måde er færdig, dvs. der er ikke flere i lokalet, som har emner de ønsker taget op, går deltagerne til dagsordenen for at skrive sig op til at deltage i de emner de selv finder mest interessante eller vigtigst.
|